Ny hjemmeside - og nye storkenæb

Det er ikke os, der har fået ny hjemmeside, men forfatter Birgitte Husted Bendtsen, der har fået sin egen personlige hjemmeside med tilhørende blog. Besøg hjemmesiden her.

Birgitte er som de fleste sikkert ved kendt for sine bøger om storkenæb (Geranium) og floks (Phlox), og på hjemmesiden kan du læse om og se fotos af forskellige sorter og arter inden for disse to grupper, og hvilke der egner sig til sol eller skygge.


Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Som ekstra bonus finder du på hjemmesiden både "Næb-nyt" og "Floks-nyt" - og hvem vil ikke gerne være opdateret med de spændende nyheder?? :-)

I øvrigt bliver jeg nødt til at gøre lidt reklame for de sorte planteskilte, som Birgitte sælger (hendes mand, som er momsregistreret, har dog overtaget salget af disse). De er diskrete og robuste og har den fordel, at de ikke er nærmest selvlysende i bedene! ;-) Jeg tror, jeg skal i gang med en større udskiftning af mine ALT FOR HVIDE planteskilte ;-)


Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Foto: Birgitte Husted Bendtsen

I den forbindelse er det oplagt at fortælle jer om storkenæbs-nyhederne, som vi har i sortimentet i år - Geranium cinereum 'Thumbling Heart' ® (som er klar senere på sæsonen). Den har dog været på markedet et par år, men jeg har af en eller anden grund ikke kunnet få den, selvom den blev bestilt ret tidligt (sådan er det ofte med meristemformerede planter - de kan slå fejl).

Den bliver kun ca. 20 cm høj og er god til enten kantplante eller i et stenbed.


Geranium cinereum 'Thumbling Heart' ® - foto venligst udlånt af Marco van Noort

Den anden er Geranium x 'Dreamland' ®, der er en krydsning mellem G. x riversleianum og G. x oxonianum. Den blomstrer uafbrudt hele sæsonen, skal have sol og veldrænet (vinter-) jord. Den kan klare ned til minus 20 grader.


Geranium x 'Dreamland' ® - foto venligst udlånt af Marco van Noort.

Jeg synes, der efterhånden skal meget til, før jeg bestiller nye varianter af storkenæb, for de ligner oftest nogle, der allerede er i handlen. Jeg synes dog, at den nye engstorkenæb, Geranium pratense 'Midnight Clouds', skiller sig ud; for det første er den lav med mørkt løv, men de hvidlige blomster forenet med det mørke løv gør den anderledes.


Geranium pratense 'Midnight Clouds' - foto venligst udlånt af leverandør.

Men nu er det naturligvis ikke kun nyheder, man skal gå efter - selvom de jo altså er spændende! - der findes så mange varianter i handlen, der passer til enhver krog i haven - se, hvad vi (indtil videre) har i sortimentet i år - husk, der er flere sider :-)

God storkenæbs- og floks-browsing :-)






Vores nye drivhus - del 2

Det var herligt at se, da Mikkel og hans hjælper, Holger, fra Drivhussnedkeren gik i gang med at opføre drivhuset. For en gangs skyld skulle vi ikke selv lave noget!!!




Flere har spurgt til soklen; Mikkel punktstøber, så drivhuset ligger altså ikke direkte på klinkerne, men næsten. Der er et mikroskopisk mellemrum mellem drivhus og klinker. 



Selvom det tog længere tid end forventet (end Mikkel forventede!) at få opført drivhuset, gik det egentlig stærkt. Det er de små detaljer, der tager tid. 




Da de begyndte at sætte glasset i, så huset straks anderledes ud. 




Der er altid småting, der skal laves, efter huset er opført - der skal males efter m.v. Der mangler stadig et par ting; låsen i døren skal isættes, og der skal sættes lister i tagryggen, så det ikke drypper ind. Arbejdet kunne ikke færdiggøres pga. den pludselige sne og frost, der kom i december. 


Mikkel, indehaver af Drivhussnedkeren

I år er så vores første rigtige sæson med drivhuset, og det bliver spændende, hvordan det vil blive brugt. Meningen er, at jeg vil have en lille butik derinde og på sigt små havekurser. Desuden skal det bruges, når vi holder større fester, da vi bor i et gammelt bindingsværkshus med meget små rum.








Mikkel har succes med sit firma, og han har travlt. Har du planer om et drivhus fra ham, skal du måske ikke vente alt for længe med at bestille. Han kan dog opføre standarddrivhusene ret hurtigt. 

Der kommer selvfølgelig flere billeder - også inde fra huset - i løbet af sæsonen :-)



Vores nye drivhus - del 1

Flere har rykket for indlægget om vores nye drivhus - beklager, at det har taget så lang tid. Der var lige et par ting, der skulle laves færdigt først.

Det var oplagt for os, hvor drivhuset på 35 kvm fra Drivhussnedkeren skulle placeres - i vores lille planteskole selvfølgelig, og der var faktisk kun ét sted, der var optimalt, og det var det sted, hvor jordvolden var placeret. Så første trin var at fjerne volden, der gav mængder af overskydende jord.




Selvom volden gav læ og ruminddeling, må jeg nok indrømme, at jeg var glad for at komme af med den, for den gav et noget rodet udtryk pga. det lange græs og ukrudt, der voksede i volden. 




Da det hele var fjernet, skulle der lægges fliser. Vi havde valgt gulbrændte teglklinker fra Steffen Sten. Jeg har altid drømt om at få teglklinker i haven, og nu kunne drømmen gå i opfyldelse :-)





Ved indgangen i karnappen er der placeret en 20x20 udsmykningssten med vores logo (feen) lavet af By Helle Nørby




Så kunne Mikkel og hans hjælper fra Drivhussnedkeren ellers gå i gang - hvor var vi spændte!!!




Del 2: Drivhuset opføres - læs med om en lille uge :-)






Konkurrence! - bog "Den Viktorianske Blomsterhave" og frø

Vi trækker blandt alle de, der har liked Staudefeen på Facebook (selve siden, ikke opslaget), lod om 3 pakker, der hver består af en (brugt, men i fin stand) bog 'Den Viktorianske Blomsterhave' (kan ikke mere fås i handlen), der blev skrevet i forbindelse med serien af samme navn (sammen med Den Viktorianske Køkkenhave og Det Viktorianske Køkken) - en serie, som jeg før har nævnt herinde - samt frø af den smukke lyserøde gulerod Daucus carota 'Black Knight', der indtil frost får et væld af skærme.

Vi trækker lod på mandag den 11. februar, og de 3 vindere offentliggøres herinde - ikke på Facebook, da det ifølge Facebooks regler ikke er tilladt at slå konkurrencer op på væggen.

11. februar: Vinderne er udtrukket - I bedes maile til mig på staudefeen@mail.dk Vinderne er:

Lis Holm
Line Bech Pedersen
Lene Jensen

25. februar: To nye vindere er udtrukket, da vi kun har hørt fra én af ovenstående vindere - kontakt mig på mail staudefeen@mail.dk:

Iben Charlotte Lisbjerg
Lars Grønhøj