Kender du denne?

På dansk kaldes den Vedvarende måneskulpe - eller i daglig tale staudejudaspenge, for den minder meget om den almindelige to-årige judaspenge.

Jeg bliver mere og mere glad for, at jeg for 3-4 år siden købte frø i England og såede den uden at vide ret meget om den. Den har den yndigste farve og blomstrer mindst en måned - ca. 45 cm høj.




Glas i haven

Jeg har før nævnt min fascination af glas i haven - blandt andet ved brug af de gamle fiskekugler.

Foran vores hvide trædrivhus har jeg to æbletræer, som jeg har pyntet med ophæng af glas. De tykke flade dukater er fra et pusteri i Lønstrup, og dråberne har jeg netop købt i Rom (de er dog lavet i Marokko).

Jeg nyder synet - det giver strejf af eventyr, hvilket er en vigtig bestanddel i min have.

Bruger du glas i din have??








Fyldte påskeklokker til kun 85 kr.......

...... sælger vi på torsdag og fredag, hvor vi har åbent her i planteskolen på Tvedslundvej 9, Holse, 5471 Søndersø (dog ikke i Søndersø, men 4  km uden for Brenderup). De resterende påskeklokker lægges derefter på hjemmesiden til normalprisen på 100 kr.

Vi har åbent fra kl. 10-15 begge dage. 




Som noget nyt har kan du nu købe smukke rustikke og meget holdbare planteskilte i (gammelt) skifer, der er noget af det mest trendy i haven lige nu. Du kan skrive med en hvid PAINT MARKER (som vi også sælger) eller med kridt, hvis du skal bruge planteskiltene i drivhuset. Se mere her.

 Som du kan se, findes de i to størrelser....




Håber, vi ses! Du kan købe alle de nye stauder, krukker og haveudstyr :-)




Blodribsen i lyserød udgave

Mon ikke alle haveejere er bekendt med blodribs - Ribes sanguineum - du ved, den, der lugter af kattepis, og som blomstrer netop nu. Kan huske den fra min barndom, og jeg har altid syntes, den var smuk.

For en del år siden fik jeg fra England sendt to små kviste af en lyserød sort, som jeg aldrig før havde set i Danmark. Jeg finder den lidt smukkere end den skrappe rødpink, man ser i enhver landbohave.

Kender du den lyserøde udgave?