En dejlig overraskelse

Efter at have taget forskellige grene ind til drivning var glæden stor, da jeg opdagede de mange kraftige rødder på solbærgrenene. Solbær er også nem at opformere ved almindelig stiklingeformering (i jord), men de synlige rødder i vandet gør det alligevel lidt sjovere og nemmere at holde øje med rodudviklingen.

Udnyttelse af (vinter-)tiden

Som planteskole- og haveejer er jeg altid glad for en mild vinter, for det betyder, at jeg kan få ordnet forskellige ting i haven, som jeg ellers sjældent har tid til i sæsonen. Vejret er perfekt til lugning, men også til nytilplantning. Så længe vi ikke har frost, kan du plante året rundt.

Et minus kan dog være, at jorden er fugtig og tung og ikke særligt velegnet til at gå på. Det var lidt tilfældet, da jeg for nylig fjernede stauder fra et bed for at tilplante nye, men i jorden skulle de nu! Jeg er sjældent den, der gider vente, når jeg har sat mig noget i hovedet. Og i jorden kom de da også :-) Da planterne blev placeret på jorden, gav de et noget rodet udtryk, så det var med at holde tungen lige i munden og visualisere et frodigt, blomstrende staudebed. Alle planter var overskudsplanter, som jeg har fjernet fra sortimentet, eller som jeg syntes var for små til salg.

På samme tid fik jeg plantet en fin buksbomhæk af Peters stiklinge, der er fri for enhver form for svampesygdomme.

Jeg kan ikke få nok af buksbom, men klipningen er jeg knap så glad for. Den foregår her hos os oftest i april og august. Men buksbomhække skaber ro og orden og giver en god ramme om et måske lidt for vildt bed. 

Kvædemarmelade med lakrids

De smukke kvæder er modne her i oktober-november, og de sidste par år har jeg desværre ikke fået dem brugt, men i år har jeg ekstremt mange på mine to buske, så det var oplagt at lave kvædemarmelade.

Æblekvæde (navnet hentyder til formen på frugten)

Jeg har opdaget, at mange studser over den mystiske frugt, når de besøger planteskolen. Du kan læse mere om kvæden her.

Inspireret af en veninde, der havde lavet figenmarmelade med lakrids, tænkte jeg, at kvædemarmelade måtte smage fortrinligt med lidt lakridspulver iblandet. Og det gør det faktisk. Lav ikke marmeladen for sød, hvis der skal lakrids i.


Kvædemarmelade med lakridspulver


Til ca. 4-5 almindelige syltetøjsglas:

1 kg kvæder
ca. 450g sukker - gerne rørsukker
lakridspulver
Atamon eller cognac til at skylle glassene

1. 1 kg (som giver ca. 1 liter puré) hele kvæder koges ca. 40 min., til de er møre.

2. De hele kvæder mases/presses (evt. med en stor trægrydeske) gennem en sigte til en fin puré - fjern kernehuset (som ikke kan mases). Dette arbejde tager lidt tid, og du kan også vælge at blende dem i stedet, men det bliver pænere på denne gammeldags måde.

3. Giv puréen (1 liter) et opkog og kom sukkeret i (smag til). Kog ca. 5 min. Der behøves ingen stivelse, da kvæder indeholder store mængder af pektin.

4. Smag til med lakridspulver og rør rundt.

5. Kommes på Atamon- eller cognacskyllede glas (skyl glasset med låget på og husk at vende glasset, så låget også får en omgang)

Smager rigtigt godt til ost - f.eks. en Emmentaler.

Kvædemarmelade - uden lakridspulver til venstre og med til højre. 

Blodribsen i lyserød udgave

Mon ikke alle haveejere er bekendt med blodribs - Ribes sanguineum - du ved, den, der lugter af kattepis, og som blomstrer netop nu. Kan huske den fra min barndom, og jeg har altid syntes, den var smuk.

For en del år siden fik jeg fra England sendt to små kviste af en lyserød sort, som jeg aldrig før havde set i Danmark. Jeg finder den lidt smukkere end den skrappe rødpink, man ser i enhver landbohave.

Kender du den lyserøde udgave?

Efterårsstjerner 2: Stauder, en-årige, frugt

Det er ikke kun asters, som forrige indlæg handlede om, der pryder haven lige nu. Haven har virkelig meget at byde på i år, synes jeg, og det skyldes naturligvis også det varme efterår. Vi har dog haft en smule nattefrost natten til lørdag, så geoginer, tallerkensmækker og flere andre har takket af for i år.

Stauder, en-årige og frugt kæmper om førstepladsen, og det er altså svært at finde en vinder, så heldigvis komplementerer de hinanden på smukkeste vis.

Vi har to meget store kvædetræer (ligner buske), som har duftende frugter. Jeg kan ikke få nok af kvæder, og de kan naturligvis syltes eller laves til kvædebrød, men duften af frugten i en skål i stuen, kan ikke sammenlignes med andet.

Æblekvæde - trækvæde - ikke de små japanske kvæder.

Den blå kniplingeblomst giver sammen med den lidt sjove æblesolbrud lethed til skærebedet, hvor også den nye Echinacea 'Mozzarella' er placeret. Et bed jeg i den grad nyder. 

De en-årige solhatte, Rudbeckia, såede jeg ret sent, men de har stået den sidste måneds tid med tykke og stive stilke, og de mørke blomster passer til de fleste farver. En sommerblomst, som jeg helt klart vil have igen næste år. 

Aconitum volubile, klatrende stormhat, har jeg altid været fascineret af. Mine er frøsåede, og de er i år meget kraftige. Fantastisk syn op ad kastanjehegnet. 

Gullige toner hører ligesom til sensommeren og efteråret, og hver dag beundrer jeg staudesolsikken, Helianthus 'Lemon Queen', der bliver omkring 150 cm høj. Den har ret små, citrongule blomster, der falmer til sartgul. Fantastisk i buketter, og så skal man altså huske på, at det er vigtigt at have højde i sin staudehave - det giver en helt anden bedfornemmelse. 

Krukker har jeg også i lange baner i år - tilplantet med stauder, sommerblomster og faktisk også stueplanter som her - husfreden, som med dens tykke puder giver et roligt udtryk:

Cosmos, stolt kavaler, har jeg i lange baner - måske 5-6 forskellige sorter, tallerkensmækkere i flotte selvsåede former (næste indlæg), lupiner, kæmpeverbena og mange, mange flere. Der er nok at plukke ind af! Sikke en frodighed :-)

Stolt kavaler - sorten 'Picotee'

En-årige meget duftende lupiner

Tur til Heides planteskole

Der er ikke så megen tid til bloggeri i øjeblikket - der er simpelthen for travlt med ordrer og plantemarkeder, men i søndags tog vi os en veltrængt fridag, hvor vi var på tur til Heides Planteskole i Thisted. 

Jeg har længe gerne villet se den kendte syrenplanteskole, og vi kørte sammen med Helle og Kim fra Havegalleriet. 2,5 time tog det fra Nordfyn.

Vi mødtes med Janne fra Fuglsang Haver - hun kommer oprindeligt fra Thisted og var på besøg hos sine forældre.

Planteskolen er bestemt et besøg værd - den er hyggeligt inddelt i små rum med fine specieldesignede drivhuse. 

Og de smukke spejlbassiner, der vist er blevet berømte efterhånden....

Jeg var også spændt på den viktorianske køkkenhave - er jo vældig interesseret i Viktoriatiden - men jeg havde nok forventet, at det ville være en køkkenhave med geometriske former a la de typisk viktorianske haver, men det var en almindelig (men fantastisk smuk) køkkenhave med indrammede bede. Men jernindramningerne var vi til gengæld meget interesserede i - smukt og tykt fladjern. 

Men vi kom jo først og fremmest for at se syrener. De var dog ikke sprunget ud, men heldigvis var der stillet buske i drivhuset, så vi kunne se nogle i blomst. Og John, som arbejder på planteskolen (og som i øvrigt er Tante Grøns gemal ;-) ), var så sød at vise os deres produktionssted omme bag på marken. 

Tak for den fine syren, John :-)

I skal jo lige se, hvad jeg fik med hjem :-))

'Catinat'

'Daphne Pink'

'Fantazia'

'Maureen' - med KÆMPE blomster

'Charles Lindberg'

'Jubileinaya' - jeg faldt for de store gammelrosa knopper.

På vejen hjem holdt vi ind på en gård, der handlede med antikke ting. Der var mange mennesker, og i gårdens café fik vi kaffe og kage, inden turen gik hjemad mod Fyn. En skøn afslutning på en dejlig dag.

Buksbomsvamp - Cylindrocladium buxicola

Den forhadte og frygtede svamp, som er på alles læber i øjeblikket..

Også på mine indkøbte... jeg har ikke før tænkt videre over den, selvom jeg har nogle fine, tykke hække, som er ca. 6 år gamle. Men på de svenske haveblogs har der været vist billeder af deres visnede buksbom, og haveejerne har grædt og ærgret sig grænseløst over de mange buske, som de måtte smide ud.

Jeg havde på det tidspunkt fået 1400 buksbom planter hjem fra Holland og tænkte flygtigt, at tænk hvis de havde den forbistrede svamp... men nej, selvfølgelig havde de da ikke det!!! De blev endda checket af Plantedirektoratet, da de var herude, og de mente, at de var ok. 

Ca. et par uger efter Plantedirektoratets besøg viste de første mørke pletter sig - og så gik det STÆRKT! Det var lummert og fugtigt, så svampen bredte sig - specielt det sted, hvor jeg har meget fugtig jord. 

Jeg var grædefærdig for at sige det mildt. Desuden havde jeg købt ind med nogle havevenner, så de 1400 var ikke udelukkende til mig selv. Og mit skønne viktorianske bed (se foto nedenfor) - hvad med det? Og alle mine andre buksbom som er i haven? Skrig!!! Det var næsten ikke til at overskue. Heldigvis fik vi ret hurtigt pengene tilbage - selvom producenten mente, at det ikke var usædvanligt - der var svamp i så at sige alle buksbom i Holland!!! Ja tak skæbne! Jeg køber aldrig buksbom fra udlandet mere! Det skal dog siges, at jeg både har købt kugler og kegler, der har været fine. 

Problemet er, at de bliver sprøjtet hos producenten. Giften kan holde svampen en smule nede, men faktisk findes der intet anerkendt svampemiddel, der dræber svampen 100% og dermed redder busken. Når du så får planterne hjem til dig, går der nogle uger, før svampen viser sig. 

Og det værste er, at du ikke kan plante buksbom det samme sted et par år efter. Ellers skal jorden i hvert fald udskiftes fuldstændigt. 

Når man opdager svampen, skal planterne fjernes og brændes. Men, men, men ..... det er faktisk først her i weekenden, at jeg har været ved at brænde alle de planter, der endnu ikke var udplantet. Og jeg er begyndt at hive op fra bedene, men det er virkelig med tungt hjerte. Og det viktorianske bed???? Jeg venter altså lige lidt - der er intet at se i planterne nu, men det skyldes sikkert det kølige vejr. Ved godt, det er dumt, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. De andre, der har købt sammen med mig, har ikke fjernet deres, og en siger, at det gør hun ikke - hun vil bare klippe dem ned. Men jeg tør altså ikke. Er så bange for mine egne "gamle" buske. 

MEN jeg har ikke tabt modet og opgivet buksbom. Vi må holde os til vore egne - dvs. lave stiklinge af vore egne sunde planter, og det har Peter gjort. De mange stiklinge blev sat i jorden i foråret (stukket i pottejord), og de står nu med fine rødder. En del af dem er blevet udplantet, og mange er blevet pottet op, så de kan vokse sig store og opnå en størrelse, der er perfekt til de lave hække. 

Nogle af dem er plantet tæt i firkanter og cirkler, og jeg har sat de små viktorianske drivhuse over. 

Og her i weekenden hentede vi 5 stk. KÆMPE store buksbomkugler - 80 cm i højden og 80 cm i diameter - som vi havde købt gennem Gul og Gratis. 200 kr. stykket - uhhh..... det var et fund - de koster omkring 2900 kr. på nettet i den størrelse!!! Ejeren havde heldigvis gravet dem op med stort rodnet, men det var alligevel et ret stort arbejde at grave de store huller (da der var sådan noget betonlignende på jordoverfladen) og flytte de store planter. Nu skal de have godt med vand - specielt til foråret. 

Her ses de 3 af de 5 buske. Sunde og flotte. De bliver klippet til til næste forår. 

Så nej, jeg har bestemt ikke opgivet buksbom.... Men det har mange hollændere, fik jeg at vide af det firma, som leverede de syge planter. De er begyndt at erstatte buksbom med især Ilex crenata, som jo egentlig er kristtjørn, men denne art har små blade, der minder om buksbom.

Husk! at mange buksbom godt kan se lidt sølle ud på denne årstid - de bliver lidt orange på bladene. Dette skyldes som regel gødningsmangel, men vent med gødningen til foråret (nede ved roden - ikke på bladene) :-)

De brogede træer og buske...

.... giver et lidt andet udtryk i haven end træer med almindelige, grønne blade. De giver en god kontrast til alt det grønne, der måske kan virke en smule ensformigt.

Den brogede syren blomstrer nu med duftende halvfyldte lyslilla blomster.

Nogle mennesker bryder sig ikke om brogede træer, buske eller planter i det hele taget - de synes, de ser lidt syge ud. Det synes jeg ikke. Jeg har altid været vild med brogede planter, men de skal selvfølgelig stå det rette sted og passes godt, så de fremstår frodige og vitale.

Broget blodbøg - Fagus sylvatica 'Purpurea Tricolor'

Jeg er glad for den brogede blodbøg, som vi plantede for omkring 6 år siden. Træet var ganske lille ved udplantning, men nu har det efterhånden vokset sig ganske stort, men ak, det kan jo blive MEGET, MEGET større. Og det har da heller ikke en tyk stamme endnu.



Blodbøgen er fantastisk i modlys.



Den broget-bladet hestekastanje med røde blomster er også et hit her hos os. Jeg synes dog, den vokser ret langsomt (som broget-bladede planter ofte gør), men den står også tørt.



Broget hestekastanje - Aesculus carnea 'Aureomarginatum'

Vi er også ret glade for buske med mørkt løv. De passer så godt til stauder med skrappe farver, men også som solitær skiller de sig ud.



Rød-løvet busk - blodribs?? Tror jeg nok.

Har du nogle brogede buske eller træer i din have?




Kvæderne - mystisk frugt

De japanske kvæder, Chaenomeles japonica, blomstrer nu og har gjort det i et stykke tid. Jeg blev lige mindet om dem, da jeg så Floras smukke billeder af sin kvæde med støvet pink blomster.

Den rødorange er nok den mest almindelige. Jeg har en støvet lysorange, og så blomstrer der netop nu to sorter, som er købt i England - den laksefarvede og fyldte 'Cameo' og den rosa med hvide kanter 'Madame Butterfly'.

Den japanske kvæde sætter små hårde gule frugter, der kan bruges til gelé, marmelade m.m. - akkurat som den almindelige/rigtige kvæde.

Den rigtige kvæde (Cydonia oblonga) - som jeg forbinder lidt med mystik (muligvis fordi den bruges meget i den arabiske verden, som jeg ofte forbinder med 1001 nat)  - har store hårde, gule frugter, der enten er æble- eller pæreformet.

Æblekvæde - vi har to efterhånden ret store buske - den ene på et par meter. Vi har også en
mindre busk med pæreformede kvæder.

Træet er eventyrligt smukt. Det minder ved udspring lidt om et myrtetræ, kan blive enten til en busk (og kan holdes nede til dette) eller træ på 3-4 meter. Desuden er blomsterne nærmest det smukkeste, jeg nogensinde har set. De er helt svagtlyserøde og er spredt fordelt over busken. Den blomstrer senere end æbletræerne, så er der ikke bier i haven, bestøves blomsterne med din finger, pensel eller lignende. Det fandt jeg ud af sidste år, hvor jeg fik et væld af kvæder.

Frugten, som er let dunet, kan plukkes i efteråret. Der kan laves marmelade, te, kvædebrød og meget andet af disse usædvanlige frugter - se opskrifter her.