Flere duftende violer.....

Nu begynder de resterende martsvioler at blomstre - det er de specielle, som jeg købte i England - se første indlæg her.

Jeg kan altså godt lide de støvede farver - hvad synes du?


'Little Plum'


'Parchment'


'King of the Doubles'


'Mulberry'


Brumbassen nyder de duftende violer :-)


Og hønsene nyder frøene - specielt de store Orpingtons, har jeg lagt mærke til

Forår i planteskolen

Der er rigtig ved at komme gang i potterne i drivhuset - specielt de nypottede viser hurtigt sine nye skud. Der er allerede varmt i drivhuset, og der vandes hver dag.


De pottede stauder trives i drivhuset og er klar til udplantning. At de står i drivhus (kolddrivhus) har
ingen betydning for udplantningen.

Det er ikke alle vore stauder, der kommer i drivhuset om vinteren, men de, der mindst kan lide væde, stiller vi derind. Når stauder står i potter, er de mere sarte, end hvis de er udplantet. F.eks. kommer alle Echinacea (purpursolhat) derind, og de er da også begyndt at skyde nu, selvom det er en sentblomstrende staude.

I senvinteren får vi vore planter hjem som barrødder. Barrodsplanter er færdige planter, der i princippet kan udplantes med det samme (det gør vi). Vi gør dog stadig en del ud af at skrive til vore kunder, at planterne er nypottede og skal holdes fugtige. Men ja... det skal alle planter i potter jo. Skriver det udelukkende for, at vore kunder ikke skal blive overrasket over, at de indkøbte stauder kan være nypottede.

Echinacea (som vi ALDRIG køber som barrodsplanter - de rådner for let) er vi dog lidt varsomme med at sende for tidligt, for de kan sagtens rådne i det tidlige forår, hvis de udplantes for tidligt, og vejret er koldt i det.

Vi potter i 9 cm og 11 cm (1 L) firkantede potter (vær opmærksom på at 11 cm runde og 11 cm firkantede potter IKKE er det samme - de firkantede er de største). Vi bruger også en del 2 L rosenpotter (til dagliljer bl.a. - er de i mindre potter, står det under planten) og store 3,5 L potter til pæonerne.


Pottejorden får vi hjem i bigballer. Vi har efterhånden prøvet en del forskelligt jord og har nu fundet frem til en dejlig blanding, som vi får lavet specielt til os, med lidt gødning og ektra meget ler, som holder på fugtigheden. Det betyder, at jorden er ret knoldet, indtil den er gennemvandet, og det tager tid, før den er helt våd, men når den først er gennemvædet, holder den sig fugtig ret længe. Samtidig er jorden ikke for tung, hvilket dræber mange planter, når de står i potter.

Vi planter selv barrodsplanterne ud allerede først i marts - også selvom der kommer frost. Så skyder de bare senere.


Ja, bart ser det jo ud på denne tid, men der er plantet
TÆT, så jeg forventer et blomsterflor uden lige :-)
Vi har plantet flere bede til med barrodsplanter - det blev som skrevet gjort allerede i marts måned. Det betyder selvfølgelig, at de kommer noget senere frem, end hvis de først har stået i drivhuset.

Vi har bl.a. i et af de opdelte bede plantet i rimeligt store grupper, der gentager sig i samme bed Trollius 'Alabaster', Astrantia 'Star of Billion', Anemone 'Whirlwind' og så lige lidt blåt til den gule engblomme, Phlox pan. 'Blue Paradise'.

I et andet bed Phlox pan. 'Blue Paradise', Phlox pan. 'Picasso', Anemone 'Whirlwind', Campanula 'La Bello' og nogle få Phlox pan. 'Sherbert Cocktail' (syn. 'Sherbert Blend') bagerst, da den bliver høj.

Der er stadig små bede, som skal tilplantes... Jeg tror, jeg vil plante en del af denne nye mørke og smukke Phlox - evt. sammen med pudeasters, som jeg er så vild med.


En af de udplantede stauder er Trollius 'Alabaster' er en af mine yndlingsstauder.
Den har den mest vidunderligt cremegule farve.

Luksusgrøntsagen - artiskokken (Cynara Scolymus)...

Jeg har altid syntes, at denne grøntsag var ufatteligt smuk, men har måske tidligere troet, at den nærmest var umulig at dyrke her i Danmark.

Jeg har da også købt flere planter i plantecentrene (og artiskokker er altså dyre at købe - jeg gav vist 80 kr. i et almindeligt plantecenter), men de har desværre aldrig overlevet vinteren (de har sikkert haft det for fugtigt). Så i år besluttede jeg mig for selv at så dem og betragte dem som en-årige (selvom de giver bedst fra 2. år). Jeg vil dog sætte mine små viktorianske minidrivhuse over nogle af dem og også plante et par stykker ud i et af de små drivhuse, vi har.


Masser af frøplanter af sorten 'Violetto di Chiogghia' - klar til at blive priklet ud (pottet op).

Der er naturligvis forskel på sorterne, og nogle er mere hårdføre end andre. 'Green Globe' er nok den, man mest støder på her i Danmark, og den er nogenlunde hårdfør, men kan som de andre sorter bedst lide sol, sol, sol og masser af varme og læ og ret gødet jord (hestemøg eller lignende). Ifølge Camilla Plum skulle 'Purple Globe' være den mest hårdføre, så den må jeg prøve til næste år :-)

Artiskokkerne bliver pottet i 9 cm potter. Jorden er den pottemuld, vi bruger her i planteskolen. Det er en
speciel blanding, vi får lavet, med ekstra meget ler i.

I år har jeg selvfølgelig valgt at så frø af en af de mest sarte sorter - siger jeg med en vis selvironi ;-) Men nok også en af de smukkeste med røde hoveder. 'Violetto di Chiogghia' hedder den.

'Violetto di Chiogghia' med de smukke røde aflange hoveder. Billedet er venligst udlånt af Niels Plum, der har taget det på Campo di Fiori i Rom. Se moderens (Camilla Plum) omfattende sortiment af artiskokfrø her.

Artiskokken kan naturligvis også formeres ved sideskud eller deling.

Artiskok-elskere siger, at sorterne med de røde hoveder har den bedste og mest intense smag, men at alle de mange artiskok-sorter smager fortrinligt og giver maden og køkkenhaven en uforglemmelig eksklusivitet.

Artiskokken er jo langt fra en ny-opdaget grøntsag. Den var bl.a. meget populær i 1800-tallet, hvor køkkenhave-gartnere med begejstring gik op i såvel den kulinariske som den visuelle del af dyrkingen.


Smuk tegning af artiskok fra 1883.

Går vi længere op på historie-tavlen, blev der i 1940 tilført 29000 artiskokker på Københavns Torv. Grøntsagen blev på det tidpunkt næsten udelukkende dyrket i større private haver eller i nogle få handelsgartnerier. 'Globe' og 'Vert de Laon' var på det tidspunkt de mest kendte sorter.

Har du erfaring med artiskokker? Vi hører meget gerne om de sorter, du har prøvet, jordforholdene osv.

Ugens gæsteblogger - Pæoneksperten

Vi får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af ClematisDanmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.

I dag skriver Karin Meyer Nielsen og Niels Ebbe, der er medindehavere af netbutikken Pæoneksperten (og Iriseksperten), om deres dejlige have i Tingerup med bl.a. masser af skønne pæoner.

Tekst og Foto: Karin Meyer Nielsen og Niels Ebbe











Vi, Niels og Karin, har en 5.000 m2 stor have i landsbyen Tingerup på Midtsjælland. Vi har boet her siden 1981, men fra starten var grunden kun på ca. 750 m2, meget mindre end vi havde ønske om. Vi har så været så heldige i flere omgange at erhverve mere jord, så nu er haven så stor, som vi kan ønske os (og overkomme!).

I den gamle del af haven har vi mest rhododendron og andre surbundsplanter, både fordi de er flotte hele året, og fordi min far i mange år selv opformerede rhododendron, så det lå lige for at lave en surbundshave.













Det næste nyerhvervede stykke jord blev i mange år brugt som køkkenhave, men er nu plantet til med engelske roser og mange forskellige stauder.


Målet er, at der skal være blomster i hele sæsonen, samt mulighed for at plukke buketter. Det vigtigste i vores have er blomsterne: Roser, pæoner, iris, liljer og en mangfoldighed af stauder.



Da vi i 2002 mistede vores ældste søn, kan man sige, at havearbejdet blev vores redning. Vi købte et stort stykke jord, og gravede og plantede og arbejde derude fra morgen til aften. Der er ikke noget, der som havearbejde er godt for sjælen! Et par år efter startede vi vores lille gartneri med pæoner og iris, som vi har ved siden af vores almindelige jobs.
Haven bærer selvfølgelig præg af, at vi har gartneri. Der er store bede med pæoner og iris, som folk er velkommen til at komme og kigge på i blomstringssæsonen, og der er mange formeringsbede, men meningen er, at haven skal fremstå som et sammenhængende hele.


For os er haven en meget vigtig del af vores liv. Vi er der næsten altid, kun når frosten knuger, bliver vi indendørs, hvor haveblade og bøger bliver flittigt studeret og nye bede planlagt.
Vi elsker at arbejde med planterne, se hvordan fugle- og dyrelivet vender tilbage, når der er plantet godt med træer og buske på en tidligere flad mark. Lægge nye planer og ikke mindst snakke med ligesindede om alt det skønne ved havelivet.


I sommerhalvåret  slutter dagens arbejde oftest med et stille glas på en bænk i marken,  mens solen går ned og planerne for morgendagens arbejde allerede står i kø. Vi prøver altid på at huske, at selv om der er meget arbejde, skal der også være tid til at nyde haven. Tid til at byde naboer og venner på en kop kaffe eller et glas vin på terrassen, mens maden tilberedes på grillen.
De næste store ting, der skal laves, bliver et drivhus på 50 m2 med en indbygget voliere til parakitter og en lille dam, hvor der forhåbentlig hurtigt vil komme frøer og padder i. Det dejligt ved havearbejde er jo, at man aldrig bliver færdig. Der er altid nyt at planlægge eller gammelt at lave om.

Forårsglimt - og Bonderøven........

Solen skinner, lærken synger, det hele spirer, og alle dyrene nyder varmen og lyset.

Her er nogle forårsglimt fra vores have lige nu.

Husk også at de nye udsendelser af "Bonderøven" starter i aften på DR1 kl. 20. Længe ventet, må jeg sige.... Dejlige og livsbekræftende udsendelser, der viser, at genbrug og kreativitet kan betale sig. Der skal såmænd ikke så meget til for at finde glæden i hverdagen :-)


Hepatica transsylvatica (ungarnsk anemone) har meget store lilla blomster

Erantis og dorothealiljer i skøn omfavnelse

Juleroserne er også kommet godt op efterhånden - enkelte er sprunget ud, og der er knopper i en del frøplanter i år, kan jeg se. Se flere billeder af vores juleroser her.

En meget mørk julerose (påskeklokke) på vej op i lyset.

En gul med store fristende knopper...


De mange storkenæb skyder ret tidligt på året, og flere af dem er stedsegrønne. De fleste oxonianum-storkenæb har smukt løv, og specielt i foråret kan det være orange eller brunligt. Her dog en frøplante med grønne blade.



Hønsene nyder solen og støvbader jævnligt rundt omkring i planteskolen og haven :-)

Uh, solen varmer deeejligt..... måske kan jeg få lidt sol på min hvide mave?

Sagde du overlegen kat? :-)



Der er nok at lave nu - frit valg på alle hylder, som min far plejer at sige. Apropos Bonderøven, så passer min jakke perfekt i den kategori - den er totalt slidt og falmet, men jeg elsker den :-)




Jeg er vild med buksbom!


... hvor mange synes, at den hører kirkegården til!

Den har været brugt i mange hundrede år - på samme måde, som vi bruger den i dag; som hække rundt om bede - mange gange rosenbede. Den er fremragende som indramning af mere vilde bede, og er der ukrudt imellem, gør det egentlig ikke så meget, for de lave hække tilfører orden og et lidt eksklusivt look til bedene.

Klassiske rosenbede indrammet af buksom - set hos Humlemagasinet på Nordfyn. Havde buksbom-hækkene
ikke været der, ville bedene nok have virket lidt kedelige. Stauder mellem roserne ville dog gøre underværker,
men nu er dette jo klassiske renæssance bede. (Få evt. inspiration til stauder og roser i skøn symfoni i Marie-Louise Veber Paustians bog "Den Frodige Have"  ).


Vi har hos os plantet buksbomhække omkring æbletræer og som lave rumopdelere. MEN vi skal helt sikkert have plantet flere og flere og flere.... kan jeg mærke, mens jeg ser på disse billeder. Er man utålmodig, kan man plante liguster i stedet. Det gjorde vi efter at have læst Anne Justs første bog, og det var også ok, meen... det er nu ikke så smukt som rigtig småbladet buksbom. Taks er også utroligt smuk, men vi har heste, så den går ikke (taks er giftig for heste).


Små hække rundt om æbletræerne 'Gloster'

Buksbom'en går helt ind til æbletræet - som et tæppe

Smukke buksbomkugler - meget engelsk.. Også fra Humlemagasinet.

Landligt med stramme linjer - ret hyggeligt udtryk og meget vores egen smag. Fra Frilandsmuseet i Kiekeberg, Tyskland

Superflot og anderledes med buksbomhæk uden om roser og havebassin (Egeskov, Fyn). Noget, jeg godt
kunne gøre efter. Evt. sommerblomster i stedet for roser, så man får forskelligt udtryk hvert år.


Ugens gæsteblogger - Birgitte Hasholt

Vi får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af ClematisDanmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.




I dag har vi besøg af Birgitte Hasholt, der er freelanceskribent og skriver til både danske og udenlandske magasiner. Hun er forfatter til  havebogen 'Alt Godt Fra Haven', der udkom på Gyldendal  i foråret 2008. Birgitte bor på Sydfyn i et gammelt skovløberhus sammen med  sin mand, deres to døtre på 9 og 11 år og trøffelhunden Tweed. Besøg også Birgittes egen haveblog med masser af skønne havetips.

Tekst: Birgitte Hasholt · Foto: Kim Ahm


 
Jeg har gummistøvlerne godt plantet i den fynske muld.  Som nærmeste nabo til skoven er min havejord beriget med efterårets naturlige løvfald, så jorden er som udgangspunkt god. Haven er en gammel landbohave på 1700 kvadratmeter. Mod øst grænser den op mod skoven, resten er omgivet af marker, hvoraf vi har en lille del, så vi i alt råder over halvanden tønde land.










I min have holder jeg af at se på roser – helst de historiske og duftende - og gammeldags stauder og georginer.


Jeg har brugt meget tid på at finde og plante høje asters, der som udgangspunkt har stået i en gammel landbohave, og som derfor passer godt til min. Alt, hvad jeg planter, skal være af den hårdføre slags. Jeg bruger ikke tid på at nurse sarte vækster i bedene.


Men jeg kan godt lide at så sommerblomster af den slags, der giver haven cottage garden-look, og så er jeg utrolig glad for mit drivhus. I det dyrker jeg tomater med skøn smag og i forskellige farver. Jeg har også en masse chilier i drivhuset.

Krydderurter er en anden passion. Mynter med et væld af duftnuancer og en masse andre skønne urter, som sætter skub i smagen, når jeg laver mad, og som kan bruges til te.


Æbler hører sig til i en gammel landbohave, og vi har bl.a. nogle aldrende, krogede Filippatræer. I efteråret plantede vi pigeonæble og nogle andre spændende, gamle sorter. Det projekt er imidlertid ingen succes.


En vildfaren ged fra vores lille malkebesætning tog for sig af retterne i æblelunden, så i skrivende stund er der kun sørgelige rester tilbage af de nyplantede småtræer. Vi må på den igen, for æbler kan man ikke få nok af.  Og når vi nu er ved frugten, så drømmer jeg om at få mere styr på mine bær. Jeg har for få hindbær og kunne tænke mig at dyrke jordbær i højbed. Et blåbærbed blev etableret for et par år siden, det ser ud til at blive yderst givtigt.







Køkkenhaven får rigtig meget opmærksomhed her på stedet. Jeg er bidt af selvforsyning og vil gerne lære mine børn, at den korteste vej fra den økologiske jord til et veldækket bord er både godt for miljøet og for den smag, vi præsenterer os selv for. Dernæst kommer variationen i farver og former. Grøntsagerne må gerne overraske, og sorterne bliver valgt med omhu. Gamle sorter er en vigtig brik, for de glemte grøntsager udgør et skatkammer af velsmag og nuancer, som ellers er gledet ud til fordel for mere ensartethed og måske et højere udbytte. I det hele taget er haven hos os nyttig og for hele familien.


Jeg er lykkelig, når vi henter nylagte æg i hønsehuset og mærker havens sanselighed i form af frodighed, skønne farver og helt særlige smagsoplevelser. Og så er haven et sted, vi bruger råt. Den er ikke perfekt, men jeg luger alt det, jeg kan nå og  ærgrer mig i øvrigt  ikke over skvalderkålen, men spiser den hellere.


Tomater, tomater, tomater

Hvorfor hjemmedyrkede tomater?

Nu er det ved at være tid til at så tomater i vindueskarmen eller i opvarmet drivhus....

Jeg elsker simpelthen tomater - både at dyrke og spise dem. Tomatsalat med løg, mozzarella, oliven, krydderurtesalt og en dressing af hvidvinseddike og honning er tilbehør, vi nærmest lever af hele sommeren.

Og de henkogte lever vi af hele vinteren......




Henkogte tomater - Camilla Plums opskrift - er simpelten guld værd hele vinteren igennem.


I dag har mange mennesker ikke bare tomater - nej, de går virkelig op i de forskellige sorter, der efterhånden findes på markedet. Gule, orange, brune, stribede osv. er nogle af de farver, der fanger flere og flere tomat-entusiaster verden over.


Tomatplanter i lange baner i drivhuset. (Normalt plantes agurk og tomat ikke
sammen, men vi gør det altså nogle gange, og det går fint :-) )

Kan man selv tage frø?

Mange tror, at de specielle sorter er nye hybrider, men de fleste er gamle sorter, der har været dyrket i flere hundrede år, og de er nu endelig ved at få en renæssance. Du kan selv tage frø af dine tomater (F1 hybriderne er ikke frøægte, men det er disse gamle sorter med næsten 100% sikkerhed. Vi har endnu aldrig været ude for, at der er kommet en forkert frøsået tomat ud af en bestemt slags frø).

Det eneste, vi gør, er at skrabe kerner ud på en avis og lader dem tørre, før vi lægger dem i papirsposer, og så er de klar til året efter!


Hvornår sås frøene?

Frøene sås indendørs omkring marts måned, pottes op, når de har et par blade og kan plantes ud, når faren for frost er ovre.

Når først de bliver udplantet, tager de hurtigt ved, så køber du en lille plante, så fortvivl ikke, for de bliver hurtigt store - i løbet af få uger.

Hvilke sorter er bedst?

Ja, det er svært at sige, da nogle foretrækker de små tomater (cherry / cocktail), mens andre hellere vil sætte tænderne i de store bøftomater.

Jeg synes dog, der er nogle stykker, der skiller sig ud (af de sorter, vi har prøvet);

'Ananas', KÆMPE bøftomater, rød med rødgult kød, når man skærer den over. Én tomat kan bruges til tomatsalat til ca. 3 personer! Dog ikke ret udbytterig.
'Black Cherry', brunrøde cocktail-tomater, sød, kraftig smag
'Black Russian', brunrøde, søde med meget smag - almindelig størrelse tomat. Faktisk alle brune tomater har en fantastisk smag
'Grüne aus Helarius', en tomat vi har købt i Tyskland. Bøftomat, grøn, utrolig udbytterig. Ekstremt sød og kraftig smag
'Orange Banana Legs', orange, aflang, udbytterig, nærmest parfumeret smag
'Red Sausage' og 'Roma', aflange tomater, begge gode til tomatsauce, henkogte tomater, de de har få kerner.


'Red Sausage' giver mange smukke aflange
tomater






Ja, der er så mange andre, der er skønne. Vi - min mor og jeg - prøver flere nye sorter i år, så det er lidt spændende, hvordan smagen er, og hvor udbytterige, de viser sig at være. Nogle af de nye i år er 'Black Krim', 'Black Truffle', 'Brandywine Black', 'German Orange Strawberry, 'Purple Cherokee', 'Striped Stuffer' m.fl.


Hvor kan man købe alle de spændende tomatsorter?

Vi har de sidste par år haft overskudsplanter med på diverse plantemarkeder. Planterne sælges for min mor, som altid får sået for mange. Hun sælger igen i år en lang række spændende sorter, og planterne koster 15 kr. pr. stk. (4 stk. for kr. 50,-). Planterne kan hentes ved Ebeltoft. Få sortsliste her.

Fuglebjerggaard hos Camilla Plum og Per Kølster kan du få rigtigt mange spændende tomatsorter.

Gartneri Toftegaard på Sjælland er måske det mest kendte tomat- og chiligartneri i Danmark.


Tomater til salg hos Camilla Plum

'Black Cherry' er blandt yndlings-tomaterne - den er sød og meget givende

Skal tomaterne stå i drivhus, eller kan de stå udenfor?

Det er nok det spørgsmål, vi oftest er blevet stillet i forbindelse med tomaterne. Vi har begge dele. Det er klart, at de giver mest, hvis de står i drivhus, men specielt de små tomater giver ret meget udenfor - især hvis de står i en varm krog - gerne opad en mur. Det kommer helt an på sommeren. Er den lang, tør og varm, er det næsten lige så godt at have dem udenfor som i drivhuset.

Hvordan passes tomaterne?

Det er lidt forskelligt, hvad der bliver anbefalet. Vi vander ikke for meget, for så sprækker tomaterne. Gøder måske én gang om ugen (max.) og fjerner sideskud... når vi altså  lige husker det ;-)

God fornøjelse - spørg endelig hvis du er i tvivl om valg af sorter, pasning af tomater osv. !