Plantemarked og nye stauder

På søndag, den 6. maj fra kl. 11-17 deltager vi i det store plantemarked på Sanderumgård ved Odense. Der vil  være salg af planter, buske, træer, haveudstyr, drivhuse, haveplaner og meget, meget mere. Et marked, der allerede sidste år blev populært på trods af, at det var første gang, det blev afholdt. Håber, vi ses :-)

HUSK! Vi holder også åbent igen på fredag, den 4. maj - fra kl. 10-15. Vi har taget endnu et hold fyldte juleroser hjem (som nok ikke når at komme på hjemmesiden), så kig forbi og find de smukkeste.

Og så kan vi jo altså ikke lade være med at købe ind heletiden ;-) Der er netop tilføjet hjemmesiden:

Achillea mill. 'Anthea' ® - røllike med lysegule blomster (a la 'Credo')

Dicentra spectabilis 'Valentine': En ny sort med helt røde (ikke pink) og hvide blomster, mørke stilke og mørkt løv. Ummm....

Salvia nemorosa 'Mainacht': En gammel kending, som vi faktisk aldrig har haft i sortimentet.

Verbena bonariensis: Kæmpejernurt, der ikke er til at undvære. En-årig, men som mange ved, overvintrer de ofte.

Og for et par uger siden kom der disse på siden:

Hemerocallis 'Roswitha'
Paeonia 'Raspberry Sundae' (få tilbage)
Potentilla 'Monarch's Velvet'


Og lige om lidt er disse skønheder klar:

Astrantia major 'Princess Sturdza', som har STORE hvide blomster med grønne spidser.
Echinacea 'Meditation': En lav sort med små lyserøde blomster - god til krukker
Geranium 'Derrick Cook': (jubiii... vi fandt den alligevel - var ellers blevet svigtet af en anden leverandør)


Dicentra spectabilis 'Valentine'

Geranium 'Derrick Cook'

Paeonia 'Raspberry Sundae'

Vi har igen disse på lager:

Limonium latifolium: Staudestatice/hindebæger - vidunderlig gammel kending
Rudbeckia occidentalis 'Green Wizard': den grønne sjove solhat (ikke purpursolhat)


Limonium latifolium

Rudbeckia occidentalis 'Green Wizard'

Håber, vi ses :-))







12 kommentarer:

  1. Altså Marlene nu går den vist ikke længere, der er ved at være mange ønsker ved dig. Må nok heller bestille, havde ellers tænkt det kunne vente til Juni der havde jeg planlagt og skulle til Vissenbjerg til sidste dag ved planteskole/ haven der, mener og kunne huske at der ville du også komme.

    Hilsen helle

    SvarSlet
  2. Hej Marlene.

    Gem lige en Valentine til mig. Kommer til Kolding, så måske vi kan bytte planter der. Tiden flyver desværre afsted.

    SvarSlet
  3. Glæder mig rigtig meget til plantemarked på Sanderumgård.

    SvarSlet
  4. Vi skal også derover - næsten hele bestyrelsen i havekredsen + ægtefæller. Det bliver en rigtig hyggedag.

    Hvordan gik det forresten med de spændende violer, du købte sidste år? Var det kun til privat brug eller har du nogle til salg?

    SvarSlet
  5. hm, en skam at man ikke bare lige kan suse til Fyn. Tak for din bemærkning om min drivpotte, det står altså ikke på hovedet hi hi - låget passer kun i den ene ende. Men jeg har det lille problem at der kommer mug på jorden, åbenbart for fugtigt - så nu må jeg nok høste hvad jeg kan, og lade planten få lidt lys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sussi, ja, det er ærgerligt :-/

      Det er, fordi det ser ud til, at potten går ind forneden (?) Jeg har nemlig lige købt en anden type i England, og på denne er åbningen, hvor låget er på, meget lille.

      Kh. Marlene

      Slet
  6. Tak for jeres kommentarer :-)

    Jeg håber også, vi ses på søndag - det kunne være fint. Det lyder godt med jeres tur, Ulla :-) Violerne breder sig fint, men mange af mine veninder vil gerne have, så der går lidt, før der bliver nogle til salg.

    Helga, vil du ikke sende mig en mail, så jeg ikke glemmer det? Har nemlig en mappe med alle forudbestillinger.

    Helle, du mailer bare ;-))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. Hej Marlene
    Spændende planter, jeg skal til Fyn på fredag, men kun for at besøge min mor. Turen frem og tilbage tager godt 6 timer, så vi når ikke mere, hvor gerne vi end ville. Men vi ses i Kolding, regner jeg med.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  8. Uha en lækker Paeonia 'Raspberry Sundae', den må jeg eje til Prinsessestien :o)

    SvarSlet
  9. Hold da helt op, den Valentine er lækker, og Raspberry Sundae kunne også godt bo her :-) Men jeg har ikke engang fået plantet dem ud jeg købte hos dig for noget tid siden, så jeg venter nok lidt endnu.
    God fornøjelse til markedet, jeg håber at I får skønt vejr :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Hanne - de melder desværre lidt koldt vejr, men det er vi efterhånden vant til :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  10. Dо you then hоld up thе рlazа, the mοre ρotentіal
    уou are tο expend monеy. Тhe terminal fοurth dimensiоn
    the Giants weгe in a plаyοff lot of spate.
    Eνentually thе plot touchеԁ οut of the mοnastегіes and іnto Frenсh οnlіne pokiess where to bе plant on Apple's internet site, suggesting that it was so an computer error. You can't
    tгy аnd state me neverthеless
    those dеriѵed bеnefits οr eѵen thе
    pеrсept of уouг κіd the happіest of Online Pokіes!
    Here is my page ... pokies online

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene