© Nina Ewald |
Bogen viser og beskriver alle tænkelige højbede udført i forskellige materialer med indhold, der spænder fra køkkenurter til stauder.
© Nina Ewald |
Jeg sidder her med en virkelig skøn udgivelse, der rent grafisk gør bogen overskuelig, og Nina Ewald skriver på en fængslende, humoristisk og letlæselig måde, så man ikke trættes af de vigtige informationer om opbygning og tilplantning af højbedene.
© Nina Ewald |
Bogen skorter ikke på billeder, som kan give en idé til, hvordan du selv kan udforme dine højbede. Der er højbede til land- og byhaven - og den midt imellem!
© Nina Ewald |
Anvendelsen af højbede er ikke nyt for mig. Jeg har haft højbede i haven i 16-17 år efterhånden, men det har altid været de helt enkle i træ, og i starten blev de udelukkende brugt i køkkenhaven. Det gør de ikke mere (har faktisk ikke højbede i min nuværende køkkenhave). Nu bliver de specielt anvendt til stauder og sommerblomster, og i øjeblikket er vi ved at etablere nye højbede af jern, hvor vi har valgt en nem og smuk løsning fra Land Højbede. Mere om dette senere.
© Nina Ewald |
Nina Ewald har med denne bog fingeren på pulsen, idet hun netop har ramt det rette tidspunkt med sin udgivelse, der beskriver den trend, der på kort tid har bredt sig fra offentlige haver og institutioner til den almindelige parcelhushave.
Jeg kan bestemt anbefale bogen, der på ingen måde bliver kedelig midtvejs i læsningen! Tekst, billeder, tegninger og opbygning af bogen går op i en højere enhed.
Du kan købe bogen her:
De fine klistermærker med havemotiver kan købes hos www.havegalleriet.dk, der også har egnede haveredskaber til dine nye højbede.
øj, jeg er da vild med de klistermærker til mine elskede bøger ....... der er vist lige en ting til ønskesedlen dér.
SvarSlet