Sommerasters - ikke kendt i Danmark?

Hvert år sår min mor sommerasters, og jeg er så heldig at få planter :-) Blomsterne er store og meget imponerende, og som snitblomst er den suveræn.

Vi køber frøene i udlandet, da vi ikke rigtigt støder på dem herhjemme. Faktisk har jeg aldrig set dem i andre haver... men kan det nu også passe, at de ikke bliver dyrket herhjemme?

Aster 'Sherbert Orange' som var den første sort, vi prøvede. Stadig den flotteste efter min mening.

Det er jo på ingen måde en ny plante. Den var ekstremt populær i Victoria-tiden (omkring år 1880), hvor den pyntede (og blev solgt) en del af året på Covent Garden i London. Planten blev inddelt i grupper, og disse typer vist her på siden, blev kaldt de pæon- og chrysanthemum-blomstrende, og det forstår man jo godt, når man ser på dem.


Aster 'Lady Coral Dark Blue'

Frøene sås omkring marts-april indendørs eller i lunt drivhus og plantes ud omkring maj. De skal have sol og god plads, ellers udvikler de sig ikke ordentligt.

Jeg har et par år plantet dem ud i mine små drivhuse, og det er en god idé, hvis man har plads, så man kan tage frø af dem. Står de udenfor, er det næsten umuligt at tage frø, da de simpelthen rådner.


Aster 'Sherbert Lemon'

Aster 'Coconut Ice'

Aster 'Strawberry Crush' (mener jeg - er lidt usikker på dette navn)

Sæt dem i køkkenhaven, skærehaven, i staudebedene, i krukker, ja hvor som helst - blot, de får sol og har plads. Jeg må sige, at de er noget flottere i virkeligheden end man kan fornemme her på billederne.


Aster 'Sherbert Orange'


20 kommentarer:

  1. Mmm Sommaraster är jättevackra!
    Ett år sådde jag en sort som fick olika färger på blommorna... på samma planta.
    Allt från Ljuslila till mörklila.

    SvarSlet
  2. Hold da op, Linda, det lyder spændende :-)

    SvarSlet
  3. Hej Marlene.

    Jeg spekulere på om ikke det er fordi at den skal forsås, at vi ikke ser den så mange steder - akkurart som med løvemund.

    Jeg tror at flere sår den på friland, og ikke rigtigt lykkes med det, fordi den ikke når at udvikle sig inden det bliver koldt, og så giver op.

    Men tak får påmindelsen. Jeg vil straks så sommerasters - for den vil jeg ikke undvære :O)

    SvarSlet
  4. Ja, det er måske derfor - for nej, de bliver bestemt ikke til noget, hvis de sås direkte. Men jeg synes nu heller ikke, jeg rigtigt ser frø af dem herhjemme - måske én farve. Eller findes de?

    Selv tak ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg har dem i butikken :O) - i en blanding af farver altså! Sommerasters jeg har fået og samlet frø fra uden at skelne til farver eller navn!! (måske skulle jeg gøre mig lidt mere umage i år)

    Så fik jeg også lige fortalt jeg ikke selv har stor erfaring i at så dem - hm hm.

    Jeg har også set dem i andre frøbutikker herhjemme, men flere gange hvor jeg har bestilt dem har jeg fået tilbagemelding om at de desværre var udsolgte (?)

    SvarSlet
  6. Super, at du har dem i din butik (den må jeg vist heller lige kigge nærmere på ;-) ). De er nogle af de dyreste frø at købe i udlandet, men det er måske klart, når frøene så nemt rådner (udenfor). Jeg planter dem i det ene drivhus i år, så jeg kan tage frø af dem - især den orange/laksefarvede er helt speciel.

    SvarSlet
  7. Har ingen erfaringer med asters.....og syntes heller ikke at jeg ser dem rundt om.

    Men jeg husker min bedste mor havde dem i haven til at plukke bukketer ind af.......hun må jo selv have sået dem hvis det er en sommerblomst.

    Dorthe

    SvarSlet
  8. Herhjemme tror jeg kun man kan købe blandede frø af sommerasters og det er lidt ærgeligt. I min barhdomshave var sommerasters et fast tilbagevendende indslag i haven ofte sået i rækker i urtehaven så man kunne høste store buketter:) Jeg er enig med dig den øverste er den smukkeste, men altså den blå kommer stærkt feter!

    SvarSlet
  9. Jeg kender dem godt - men bryder mig faktisk ikke om dem, fordi de minder om chrysantemum. Bare ikke min kop te - selvom det er nogle skønne fotos, du viser. Måske engang...

    I år har jeg købt vildt ind af Lathyrus - og så er jeg spændt på at se, hvordan det går alle de Helleborus-frø (indkøbt i England), min mand såede sidste år. Men det er jo et langtidsprojekt!

    SvarSlet
  10. Hejsa.

    En rigtig bedstemorblomst. Jeg har flere gange sået dem da de netop minder mig om min barndomsbuketter.
    Jeg synes ikke frøene er svære at finde, jeg tror faktisk jeg sidst købte i Rema. Og har jeg ekstra plads i haven, er det dem jeg sår.

    God dag til alle.
    Helga, idehaven

    SvarSlet
  11. Tusind tak for jeres input :-)

    Jamen, det kan være, det blot er mig, der ikke har kigget mig godt nok omkring. Jeg synes bare kun, jeg har set de blandede frø. Men jeg synes heller ikke, at jeg ser dem i haverne mere (???). For ja, det er jo en gammel plante..

    Ja, de minder nemlig om chrysantemum, som jeg er helt vild med (læser faktisk i øjeblikket en bog om Chrysantemum fra 1943) - kan dog bedst lide dem med små hoveder, som nærmest er umulige at finde. Jeg elsker duften af dem.

    Lathyrus, ja, er ved at skrive et indlæg om dem... de er evigt skønne, og jeg har også købt en del frø i år (og det er det samme; førhen fandtes der over 1000 sorter i handlen, og hvor mange kan vi købe i dag?). Og ja, indkøbte julerosefrø kan være en prøvelse. De har bedst af at blive sået, når de lige er høstet. Jeg håber, der kommer nogle smukke planter ud af dem :-)

    Hvis I sår dem, disse sommerasters, i år, håber jeg, I vil tage nogle billeder og lægge ind på jeres blog :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Mine piger har haft sommerasters i deres egen, lille have. Men jeg må sige, at de farver, du præsenterer, er langt mere enestående, end dem vi havde fået fat i. Jeg vil lige rette fokus mod sommerasters igen og se, om vi finde frø af ligeså indtagende sorter som dine. Det vil helt sikkert vække begejstring.

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  13. Dejligt at høre, at de ikke er så glemt, som jeg troede :-)

    SvarSlet
  14. Hov jeg har da også købt Asters for første gang i år. De hedder Delicate pink :-) glæder mig til at se dem live - jeg har købt dem hos Froebutikken.dk
    K.Gro

    SvarSlet
  15. Det var da pudsigt og et supergodt link, for de har da flere smukke sorter :-)

    SvarSlet
  16. Jeg har et par poser liggende, som jeg købte sidste år fra Signes Spirer "Verdens bedste frø, spirer to steder på én gang". Et projekt fra Signe Wenneberg som støttede fattige flygtningekvinder i Afrika. Jeg købte nogle stykker og brugte til værtindegaver. Jeg tror ikke, at man kan købe dem i år. Men frøene er gode nok endnu, og det er en blandet pose med hvide, lyserøde og violette farver, som jeg har tilbage. De skal sås i år.
    Hilsen Ina

    SvarSlet
  17. Det har jeg slet ikke hørt om. Spændende, hvordan blomsterne/farverne bliver :-)

    SvarSlet
  18. De er super skønne, dem må jeg se på til næste år :)

    SvarSlet
  19. Jeg har også fundet frem til frø af Sherbet Lemon i år og skal så sommer asters for første gang. Håber det bliver godt

    Hilsener fra Tommerup

    SvarSlet
  20. Det bliver spændende :-) Hvor har du købt frøene?

    Husk de skal have god plads med sol, for at de udvikler sig ordentligt.

    God weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene