Snyltere er måske ikke det bedste, man ved, men misteltenen må vist gerne flytte ind hos de fleste, og den er netop her ved juletid aktuel og meget ønskelig.
I min tidligere have "såede" jeg bær i et æbletræ, og der kom en fin spire. Jeg nåede dog at flytte, inden planten blev stor. Her, hvor jeg bor nu, har jeg ikke fået placeret et eller flere bær inde under barken, som jeg gjorde sidst.
Jeg skar et kryds i barken og satte forsigtigt bærret derind. Det er lidt sjovere at prøve at så mistelten end at købe et træ med planten i.
Min søster har en stor mistelten - se billedet ovenfor og herunder. Må nok indrømme, at jeg er lidt misundelig ;-) Denne har hun også selv sået.
Vil man have bær, skal man have både han- og hunplanter, så sørg for at så/sætte mange frø på dit træ.
Du kan læse meget meget mere om mistelten
her.
|
Man kan lige ane den lille spire i grenhjørnet. Hos Helle Nørby. Foto: Helle Nørby |
|
Ummm... lækker stor mistelten hos Birgitte Hasholt. Foto: Birgitte Hasholt |
Det ville da ikke være så ringe endda, hvis misteltenen bliver udbredt i Danmark igen - som den var det i stenalderen og bronzealderen. Den findes enkelte steder vildtvoksende, men er naturligvis fredet.
Når vi har kørt til Provence, har vi passeret store mængder af træer med mistelten - det er et helt fantastisk syn!
Traditionen med at hænge en gren af mistelten op indenfor stammer fra England, og den kom her til Danmark sidst i 1800-tallet.
Jeg har næsten hvert år til jul en gren hængende fra loftet - dog ikke i år. Til gengæld har jeg et par stykker i en vase - fra min søsters have.
Plejer du at hænge en mistelten op til jul?