Gammelt eller nyt haveudstyr?

Det er en smagssag, om man kan lide gammelt eller nyt haveudstyr til haven. Nogle mennesker synes, at det er forfærdeligt med det forfald, der i form af f.eks. rust viser sig ved gamle udendørs ting. Det gør jeg ikke. Kan jeg få det gamle, foretrækker jeg dette - og betaler gerne for det. Så sparer jeg på noget andet (se dog eksempler på nyt flot haveudstyr længere nede i indlægget).

F.eks. er jeg fuldstændigt forelsket i de store gamle franske melonklokker i glas, som er meget svære at finde. Det har jeg været siden midten af 1990erne. Måske fordi jeg i en kortere årrække holdt ferie i Provence, hvor jeg netop stødte på disse.

For nylig var jeg heldig at få fat i en med knop - denne er oftest slået af. Dette gjorde man for at kunne stable klokkerne. Den var ikke billig - men jeg måtte bare have den ;-) Nu har jeg 3 af disse klokker, og jeg skiller mig aldrig af med dem! Der findes dog nye udgaver af drivklokker, som også er meget, meget smukke. Glas er jo tidsløst. Vi har to slags i vores sortiment.




Gamle sandstenspotter er også en af mine favoritter. De lidt større typer findes der ikke så mange af, så jeg er lykkelig, når jeg finder disse - jeg både køber dem, men har også været heldig at finde nogle på genbrugspladsen - i containeren med murbrokker!




Zinkbaljer har været populære længe. Jeg er blevet lidt træt af dem, men bruger dem nu til tilplantning, hvor de får en ny og anderledes funktion, og jeg har så glæde af dem lidt endnu. 




Nu skal det selvfølgelig heller ikke overdrives med de gamle ting - så kan haven måske fremstå en smule rodet, men små ting hist og her pynter på haven og skaber hygge, som er det vigtigste for mig i min have. 






Grunden til, at jeg foretrækker de gamle haveting skyldes sikkert, at de er, hvad de er - de har fået deres patina naturligt og giver sig ikke ud for at være noget, de ikke er. Når det så er sagt, glæder det mig usigeligt, at der i dag findes smukt NYT haveudstyr på markedet, og jeg (Staudefeen) har selv taget nogle af de ting hjem, som jeg virkelig synes godt om. Bl.a. nogle små figurer i gedigent tungt støbejern, der kan pynte (måske lidt skjult) i haven, drivhus, altan osv. eller måske på en pind eller på kastanjehegn, da de er hule. 


Vi får også igen i år forskellige typer af cement-/betonkrukker, som hurtigt får smuk patina....




Men mere om det nye haveudstyr senere. 

Hvad foretrækker du - det nye eller gamle haveudstyr?



Følg Staudefeens blog via Bloglovin

23 kommentarer:

  1. skøn skøn klokke du der har fået fat i! Jeg synes det er fantastisk at ting har holdt i så mange år og stadig være mere eller mindre hele. Det må være fordi kvaliteten har været i top! Selv synes jeg det er smukt at blande nyt og gammelt. Gamle ting kan jo også være enkle, hvis man sværger til det!

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå du er vild med de gamle klokker, de er meget, meget smukke. Vidste ikke de hed melonklokker, så lærte jeg lidt igen idag!
    Jeg kan fx rigtig godt lide gamle zinkbaljer m.m. men er knapt så begejstret for de nye udførelser, man kan købe her og der. Men meget kommer an på hvor og hvordan det bliver brugt, så egentlig vurderer jeg fra gang til gang. Fx har jeg en terracota ugle, som er købt billigt i et supermarked. Længe så den ny og fin ud, så fik den med slibepapir og en gang youghurt og nu ligner den noget meget gammelt og frønnet, - så de små kneb gælder også... ;o)

    SvarSlet
  3. PS. De ægte sandstenskrukker er SÅ SMUKKE men desværre hundedyre. Men de nye af beton du har, er altså også rigtig fine. :o)

    SvarSlet
  4. Den er meget fin klokken du har fået fat I. Jeg har også været heldig og finde en sandstenskrukke blandt murbrokker på genbrugspladsen I den samme kommune som dig! Jeg kan godt lide de sandstenskrukker du forhandler. Min mand købte en stor sandstenspokal hos dig I efteråret, den pynter I vores entré med en stor lærkegren I holdt på plads med kogler. Pokalen skal selvfølgelig ud til foråret. Jeg har mest gamle ting I haven, men køber også nyt, hvis det passer I stilen.

    SvarSlet
  5. Jeg elsker lige som du de gamle ting... masser af sjæl og patina - så er den hjemme :-) Prisen er derefter - men jeg føler mig lykkelig når jeg er så heldig at finde noget af det gamle guld.
    Men verden er jo ikke fyldt med gammelt guld - så nye produktioner af tingene er bestemt også gode. Ting som hurtigt får patina. Jeg syntes at de krukker du viser er SMUKKE - ligeledes det lille søde hoved.
    Jeg drømmer allerede.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  6. Hej. Den er godt nok flot, den klokke du har fået, hold da op. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil anskaffe dig dem. Jeg tror, at jeg er både til nyt og gammelt, det kommer helt an på, hvad det er. Noget gammelt kan jeg ikke have med at gøre, hvis det giver en stemning i haven, som er "forkert" i mit hoved, så jeg går mere efter hvad jeg kan lide.

    SvarSlet
  7. Jeg er nok til en blanding af nyt og gammelt. Jeg syntes sagtens at det kan klæde hinanden. Dine gamle glasklokker er rigtig flotte og nye beton krukker som du viser er jo også rigtig flotte med deres lidt rå look. De to ting klær jo også hinanden syntes jeg.
    Kh Anne

    SvarSlet
  8. Meget skønne klokker til meloner, det er klart idag ser man jo plasttunneler, men kønne er de ikke og slet ikke i en privathave, så er der mere fransk stil over klokken.
    Henrik

    SvarSlet
  9. Jeg er helt sikkert til det gamle :-) Nogle meget flotte ting du har, specielt melonklokken er skøn.

    SvarSlet
  10. Kan nu ikke sige jeg foretrækker det ene frem for det andet, om end jeg er vild med gamle ting.
    Det støbejern du viser er absolut et stort hit her, for en som ikke bruger så meget pynt. Og de nye beton krukker er flotte

    SvarSlet
  11. Jeg skulle lige tjekke, kom I tanke om jeg vist skrev forkert. Det var en betonpokal jeg fik af min mand og det er betonkrukker du sælger, jeg synes stadigvæk de er fine.
    KH Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt, Hanne - det kan jeg godt huske. Vi havde betonpokalerne til salg sidste år. Jeg kan også huske, vi snakkede om de gamle ting, og at du også kiggede på genbrugspladsen :-) Det er et godt område, vi bor i ;-)

      Kh. Marlene

      Slet
  12. Tak for jeres kommentarer :-) Det er sjovt at læse jeres synspunkt, og vi er jo enige. Der findes også i dag meget fint nyt haveudstyr, men der findes også uheldige eksempler på haveting, der er lavet "antikke", og det KAN være flot udført - f.eks. tager vi også nogle terracottakrukker hjem, der ser gamle ud, men de er altså smukke og anderledes.

    Jeg synes også, som flere af jer skriver, at det er smukt at blande nyt og gammelt. Blot det nye er originalt.

    Rigtig god dag til jer alle - og tak for jeres input.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Kære Marlene.
    Jeg kan faktisk lide begge dele, jeg er -som du ved;)- blevet ret vild med de store nye betonkrukker, men også de gamle sandstenskrukker som jeg har købt en enkel af elsker jeg. Den brugte jeg i øvrigt til kalenderlyset i år -det blev rigtig smukt med mos og husløg.
    kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du, Helle :-) Jeg er også dybt forelsket i betonkrukkerne. De er smukke nye, og når de får patina.

      Det lyder flot med sandstenspotten og kalenderlyset :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  14. Jeg kan godt lide når ting har naturlig patina. Den historie de fortæller er fantastisk. Især gamle sandstenskrukker er jeg vild med, men jeg kunne sagtens finde på at købe de nye i beton. Der er bare ikke så meget "jagt" i nye ting, hvilket også er en væsentlig årsag til, at jeg oftest køber gammelt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt, Birgitte - jeg er også ret vild med jagten ;-)

      Kh. Marlene

      Slet
  15. muf muf muf..... det er lige mine ynglings ønske haveting.... og fiskenetglaskuglen i træet er en smuuuuk ide...... som jeg snupper næste gang jeg støder på en glaskugle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kan godt forestille mig, at de gamle ting lige er noget for dig.

      Du stjæler bare ;-)

      Kh. Marlene

      Slet
  16. Skøn skøn klokke Marlene.....kan godt forstå du føler dig heldig at få fat på sådan et smukt eksemplar.... gamle ting med en historie er i høj kurs ;0) Lækre krukker du viser og sikke et skønt "hoved" det vil gøre sig godt mange steder ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Dorthe,

      tak skal du have - jeg er også vild med de støbejernsfigurer. Har også taget en engel, som sidder på en kugle, hjem - synes, den er så yndig (denne her http://www.staudefeen.dk/shop/englefigur-stoebejern-274p.html).

      Rigtig god dag.

      Kh. Marlene

      Slet
  17. Det ska helst vara saker med patina, helst gamla men det går bra med lite fusk.
    Ha de bra
    Mariana

    SvarSlet
    Svar
    1. Er helt enig, Mariana ! :-)

      Rigtig dejlig dag.

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene