Den udmærker sig ved sin lange blomstring, der strækker sig fra omkring juni til langt hen i efteråret. Faktisk står den lige nu her sidst i november med store limegrønne blomsterskærme. Den limegrønne farve er velkommen i ethvert bed, da grøn binder andre farver sammen.
Løvet er fint og blågrønt. Planten er lille i foråret, hvor den ikke gør megen væsen af sig, men pludselig får den ved, og den får - trods det fine løv - store blomsterskærme. Giv den dog tid; den har først nået sin perfekte størrelse efter minimum et år, men blomstrer allerede overdådigt det første år.
Blomsterskærme sidst i november |
Som mange andre vortemælk kræver denne også sol og veldrænet jord. Men ellers er den ekstremt hårdfør. Jeg har som nævnt kunder, der købte den for 10 år siden og stadig har den i haven, og hvor den nu efter så mange år har fået en imponerende størrelse. Ellers er det ikke en af de vortemælk, der breder sig hurtigt.
Den er fin. Elsker det limegrønne :)
SvarSletMå lige høre om den breder sig med rodskud, og om den frøsår sig selv?
Hej Susanne :-)
SletJa, jeg er også 200% vild med limegrønne blomster :-) Den breder sig ikke ved rodskud. Faktisk skal den have tid til at etablere sig - forstået på den måde, at den først når sin fulde højde og bredde efter et års tid. Den selvsår sig ikke - af hvad jeg ved af. Har hørt fra flere af mine kunder, der købte den hos os dengang for 10 år siden og så gerne vil have flere, fordi deres havevenner spørger på den, så jeg går ikke ud fra, at de har haft frøplanter. Jeg har først selv plantet den i min have i år.
I øvrigt er det din "skyld", at jeg er begyndt at blogge igen ;-) Jeg fik lyst til at læse blogs igen, da jeg besøgte din blog for et par uger siden ;-)
Kh. Marlene
Jeg er skyld i mange ting Marlene :D - og hvor er det godt du blogger igen. Jeg personlig mangler at læse noget mere om spændende og dekorative planter.
SvarSletJeg må have sådan en limegrøn til foråret :)
Ja sådanne indlæg er der ikke for mange af. Det er nu ganske få blogs, jeg har besøgt de sidste par dage, og jeg kan se, at mange helt er holdt op med at blogge. Også nogle af de mest flittige bloggere.
SletJa, det må du :-)
Hej. Den lyder spændende og flot er den også.
SvarSletJa, den er rigtig fin, Birgitte :-)
SletKh. Marlene
Dejligt med blogindlæg der kan inspirere til næste års ønskeliste/indkøb.
SvarSletJeg er også blevet glad for de limegrønne planter - så hvis jeg får givet lidt ekstra dræn under planten så kan den måske overleve hos mig i den vinterkolde våde lerjord....måske endda trives. Man må jo være optimist.
At den holder sig pæn langt hen i efteråret er et stort plus.
Berit, måske ville det være en idé at plante den i en større potte i ret sandet jord og plante potten ud. Vortemælken har nok større chance for at overleve våd lerjord, når den er et par år gammel, tænker jeg.
SletKh. Marlene
Jeg havde den, i en tidligere have, for mange år siden. Det er en dejlig plante som jeg gerne vil have igen, godt at vide du har den til salg. I det hele taget synes jeg euphorbia ses for sjældent i Danmark, der findes så mange dejlige sorter.
SvarSletNinja, sjovt, at du har haft den i din tidligere have. Måske har du fået den af mig? Kan huske, at vi byttede planter, da jeg lige var startet med planteskolen. Men det er måske længere tid siden, du havde den i din tidligere have.
SletDu har ret; man ser sjældent vortemælk i de danske haver.
Kh. Marlene
Jeg kan godt huske vi byttede planter for længe siden. Jeg var helt vild med euphorbia på et tidspunkt og dyrkede mange fra frø. Dengang var jeg medlem af RHS, det engelske haveselskab og der kunne man modtage gratis frø en gang om året. Jeg mener det var der jeg fik den fra. Jeg har en rigtig god bog om vortemælk, skrevet på engelsk af Roger turner.
SvarSletJeg har stadig en af dine storkenæb som selv Birgitte husted ikke kender navnet på.
Ja, jeg var også medlem af RHS og kan egentlig godt huske, at man fik sendt gratis frø. Lyder spændende med din Euphorbia bog :-)
SletNå hvad mon det er for en? Send gerne et billede :-)
Kh. Marlene
Angående den storkenæb jeg fik af dig så mener jeg at jeg for 4 - 5 år siden skrev og sendte billed både dig og Birgitte husted for at få navnet uden hæld. Du skrev tilbage at det var en plante du havde købt på et plantemarked for år tilbage.
SvarSletJeg har haft billeder men kan ikke finde dem nu. Planten minder lidt om G. Cinereum, ca. 25 cm høj, findelte blade, hvidrosa blomster med tydelige røde årer. Jeg skal huske at tage billeder igen til næste sommer.
Det kan jeg da vist slet ikke huske.... Glæder mig til at se billeder af den :-)
Slet