Tomater og salat i december

Vi kan selvfølgelig godt blive enige om, at vi har haft et usædvanligt mildt efterår, men at have tomater fra sit eget drivhus i december, er vist ikke noget, der sker særligt ofte (?). Ikke desto mindre har jeg disse smukke og saftige tomater liggende i mit køkken. Fra mit drivhus. Indrømmet - de har ligget i skålen et par uger, fordi jeg ikke længere ville vente på at rydde drivhuset.

For os har det været et godt tomatår, og det skyldes til dels, at vi i Danmark ikke har haft en alt for varm sommer. Der bliver nemlig gloende hedt i vores drivhustunnel, så til næste år vil vi benytte skyggepasta i stedet for det grønne skyggenet, der altid har været opsat i vores drivhus.




Pluksalaten står stadig fin og sprød - dog lidt duknakket efter en nats frost, men stadig så god, at den kan plukkes og spises med stor fornøjelse. Jeg giver mig selv et skulderklap for at have sået den sent - dvs. engang i september, så vi har mulighed for at nyde den på denne årstid. Desuden vil jeg til enhver tid anbefale at dyrke i højbede. Det er altså bare meget nemmere, og salaten bliver ikke overdynget med jord, når det regner. 

Imellem salaten er der sat hvidløg - to forskellige slags. Så er pladsen udnyttet optimalt :-)




4 kommentarer:

  1. Jeg har sået feldsalat og spinat - under åben himmel i oktober. Men det virker ikke så godt som det du viser her :)
    Feldsalat klare den fint og jeg håber det overlever vinteren og kan høste tidligt forår. Vi får se......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.

      Det er bestemt heller ikke altid, jeg har held med spinat. Synes, at de ofte spirer ret ujævnt. Men til næste år vil jeg kun have denne type salt, tror jeg. Den gror lige så fint igen, når jeg har klippet af den.

      Det er en del år siden, jeg har sået feldsalat - det smager ellers fantastisk :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  2. Hvor er de fine de tomater. Åh, får lyst til en gang relish til vinterburgere.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne.

      Ummm ja.... relish lyder godt :-) Jeg har lavet tomatchutney i år, og det er lidt derhen ad. Det smager i hvert fald godt :-)

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene