Æbler, æbler, æbler.....

Jeg elsker æbler og æbletræer - har du lyst, kan du læse mere på min juleblog :-)

Chrysanthemum - jo tak!

Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.

Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.

Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.

Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.

'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.

'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

Forsøg med gulerødder

I år såede jeg gulerødder i køkkenhaven, som jeg plejer (sorten 'Black Dragon' vistnok), men noget nyt skulle prøves; jeg havde fundet nogle gamle cementrør, som i sig selv er ret smukke, og i dem skulle der sås gulerødder. Vi har i forvejen peberrod plantet i et større cementrør.

På billedet ses, hvordan gulerødderne til venstre sået i køkkenhavejorden ser ud lige nu, og til højre de lange flotte rødder fra cementrørene. For det første er gulerødderne til venstre ved at smårådne, og for det andet er de brede og flækkede (har nok sået dem et sted, hvor jeg ikke lige har fået gennemarbejdet jorden grundigt). Dette er ikke tilfældet med gulerødderne i rørene - ingen af delene. Det er så lidt en udfordring at få dem UD af rørene!!! Jeg tænker, at et mælkebøttejern må være sagen.

Vi har stadig blomsterkarse/tallerkensmækker i køkkenhaven også. Den bruger jeg meget. Elsker smagen. Bruger den i sandwich eller laver tallerkensmækkerpesto efter Birgitte Hasholts opskrift.  Men det skal plukkes/bruges hurtigt, for får vi lidt frost, klasker blomsterkarsen helt sammen.

En dejlig overraskelse

Efter at have taget forskellige grene ind til drivning var glæden stor, da jeg opdagede de mange kraftige rødder på solbærgrenene. Solbær er også nem at opformere ved almindelig stiklingeformering (i jord), men de synlige rødder i vandet gør det alligevel lidt sjovere og nemmere at holde øje med rodudviklingen.

Amerikansk karse

Barberea vulgaris 'Variegata' er det latinske navn og kaldes udover amerikansk karse også for vinterkarse. Den er tilsyneladende ikke meget kendt i Danmark. En gammel urt, der har smag henad brøndkarse (deraf navnet), men som egentlig er en salat, der også er velegnet som vintersalat, da den danner blade i vinterhalvåret - ofte er den stedsegrøn.

Den er fler-årig - nogle gange to-årig, hvis den sætter for mange frø, så husk at plukke af den - også i efteråret - , så danner den hurtigt en ny roset med friske blade. Den brogede variant er smuk i haven - og ikke mindst i salatskålen - eller i suppen.

Urten er nem at så og spirer villigt. Er ikke så vandkrævende som rigtig brøndkarse, men trives fint i almindelig køkkenhavejord. Jeg har placeret mine planter under glasklokker og håber på friske skud hele vinteren - også i perioder med sne.

Herhjemme kan du købe frøene hos Susannes Blomster Café og Kerneliv.

Vinter på Nordfyn

Så er vinteren og en smule sne også kommet til Nordfyn. Store snefnug dalede i dag malerisk ned og lagde sig velopdragent i et tyndt lag på den kolde jord og de stadig grønne planter rundt omkring i have og planteskole, mens solens stråler fagtede sig gennem de nøgne grene. Se, det er vintervejr, som jeg kan lide det. Behersket og smukt! Selvom en snestorm nu også kan give mange sjove stunder, hvis man altså lige ser bort fra opgaven med at fylde vand i spande og kar til dyrene flere gange om dagen.

Der skal tænkes på fuglene, når kulden raser; her lægges æbler rundt omkring i have og planteskole, og min efterhånden ret store samling af Helle Nørbys klassiske mejsekugletage har alle fået krop af mejsebolde i bionet (som er mørkegrønt).

Jeg var jo ellers godt i gang med at klippe ned og ordne sommer- og staudebede. Selvom jeg naturligvis ikke var uvidende om den forestående kulde, men men men.... nu havde jeg lige sat mig for, at bedene skulle ordnes, og det plejer jo også at gå. De mange en-årige skabioser, der overlevede sidste vinter, burde vinterdækkes, men på den anden side har jeg brug for plads til de nye sommerblomster. Overvintrer de, er det fint, og hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

Vores katte er i denne tid ude i max. 5 minutter ad gangen!

De mange ubrugte, halvrådne kvæder ligger forsømt på jorden, men en enkel gør krampagtige forsøg på til stadighed at vise sig fra sin bedste side.

Men i stuen er det forår - her Pelargonium grossularioides. Grønt løv i solen får det til at krible i fingrene, og man kan næsten dufte og mærke foråret ved synet af det grønne i solens stråler. 

Glædelig jul og godt nytår

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle læsere og kunder. Tak for et dejligt 2015 med mange gode snakke og oplevelser.

Vi glæder os til at møde dig i 2016, hvor vi byder på mange staudenyheder, åbne dage hos os her i den fysiske butik i maj måned og meget mere.

Vi ses! :-)

Udnyttelse af (vinter-)tiden

Som planteskole- og haveejer er jeg altid glad for en mild vinter, for det betyder, at jeg kan få ordnet forskellige ting i haven, som jeg ellers sjældent har tid til i sæsonen. Vejret er perfekt til lugning, men også til nytilplantning. Så længe vi ikke har frost, kan du plante året rundt.

Et minus kan dog være, at jorden er fugtig og tung og ikke særligt velegnet til at gå på. Det var lidt tilfældet, da jeg for nylig fjernede stauder fra et bed for at tilplante nye, men i jorden skulle de nu! Jeg er sjældent den, der gider vente, når jeg har sat mig noget i hovedet. Og i jorden kom de da også :-) Da planterne blev placeret på jorden, gav de et noget rodet udtryk, så det var med at holde tungen lige i munden og visualisere et frodigt, blomstrende staudebed. Alle planter var overskudsplanter, som jeg har fjernet fra sortimentet, eller som jeg syntes var for små til salg.

På samme tid fik jeg plantet en fin buksbomhæk af Peters stiklinge, der er fri for enhver form for svampesygdomme.

Jeg kan ikke få nok af buksbom, men klipningen er jeg knap så glad for. Den foregår her hos os oftest i april og august. Men buksbomhække skaber ro og orden og giver en god ramme om et måske lidt for vildt bed. 

Køkkenhavens juletræ

Jeg har været svært glad for min palmekål i år. Og den er blevet brugt. Og kigget på. For smuk er den jo, som den står dér og ligner et minijuletræ. Af samme grund er den blevet moderne som krukkeplante op til jul - for de der gerne vil have det lidt anderledes.

Palmekål, Brassica oleracea 'Lacinato', er en gammel køkkenurt, der også var brugt og kendt i 1800-tallet. Den kan tåle frost som almindelig grønkål, men kan godt få et lidt brunligt skær, hvis det fryser meget.

Den er også god i køkkenet, hvor du kan snitte og lynstege den sammen med andre grøntsager eller bruge den som omslag til diverse ruller - på billedet ses med hummus. Bladene skal da først blancheres, vrides for væske og tørres. Og så er palmekål jo supersund!!

Jeg plejer at forspire palmekål og udplante småplanterne omkring maj. Og så passer de ellers sig selv :-)

Tjørn x mispel

For nogle år siden købte jeg et lille træ på et plantemarked i Århus. Anede egentlig ikke rigtigt, hvad det var for et, men det så så fint ud. Det var Crataemespilus grandiflora (egentlig med et x foran, da det er en hybrid), som er en krydsning mellem tjørn og mispel.

Træet har en smuk form og vækst og bliver i fuld højde omkring 8-10 meter og bliver beskrevet som et lille træ (øhhh nå).... Hvide blomster og små orangebrune mispellignede frugter, der i den grad betager mig. Hver morgen i denne tid går jeg ned til træet og nyder de smukke frugter, der træder endnu mere frem efter løvfald.

Jeg kunne ingen steder finde oplysninger på nettet, om frugten var spiselig. Søgte på alt! Så jeg spurgte Anne Marie fra Lønbæk Planteskole, der har træet i sit sortiment, og hun bekræfter, at frugten kan spises. Jeg har efterfølgende smagt på den, og den er overraskende nok velsmagende i rå tilstand. Ret syrlig. Til næste år må jeg i gang med syltningen!!!

Indtil da kan frugten bruges i en enkel juledekoration som her, hvor jeg har brugt mini lerpotter, blød ene og blot lagt de fine frugter ovenpå. Det er også nemt at lave en krans af ene og lime frugterne på kransen med limpistol (husk de skal være helt tørre, inden du starter).

Tomater og salat i december

Vi kan selvfølgelig godt blive enige om, at vi har haft et usædvanligt mildt efterår, men at have tomater fra sit eget drivhus i december, er vist ikke noget, der sker særligt ofte (?). Ikke desto mindre har jeg disse smukke og saftige tomater liggende i mit køkken. Fra mit drivhus. Indrømmet - de har ligget i skålen et par uger, fordi jeg ikke længere ville vente på at rydde drivhuset.

For os har det været et godt tomatår, og det skyldes til dels, at vi i Danmark ikke har haft en alt for varm sommer. Der bliver nemlig gloende hedt i vores drivhustunnel, så til næste år vil vi benytte skyggepasta i stedet for det grønne skyggenet, der altid har været opsat i vores drivhus.

Pluksalaten står stadig fin og sprød - dog lidt duknakket efter en nats frost, men stadig så god, at den kan plukkes og spises med stor fornøjelse. Jeg giver mig selv et skulderklap for at have sået den sent - dvs. engang i september, så vi har mulighed for at nyde den på denne årstid. Desuden vil jeg til enhver tid anbefale at dyrke i højbede. Det er altså bare meget nemmere, og salaten bliver ikke overdynget med jord, når det regner. 

Imellem salaten er der sat hvidløg - to forskellige slags. Så er pladsen udnyttet optimalt :-)

Den længeblomstrende vortemælk

Denne vortemælk, Euphorbia seguieriana var. niciciana, er ikke så kendt her i Danmark, og det kan godt undre. Vi havde den i vores sortiment, da vi åbnede i 2005, og det var en tilfældighed, at jeg netop købte den hjem. Siden har den været svær at finde - eller også har jeg glemt den trods flere efterspørgsler fra kunder, der dengang købte den og gerne ville have flere - men i år havde vi den til salg, og det får vi også næste år.

Den udmærker sig ved sin lange blomstring, der strækker sig fra omkring juni til langt hen i efteråret. Faktisk står den lige nu her sidst i november med store limegrønne blomsterskærme. Den limegrønne farve er velkommen i ethvert bed, da grøn binder andre farver sammen.

Løvet er fint og blågrønt. Planten er lille i foråret, hvor den ikke gør megen væsen af sig, men pludselig får den ved, og den får - trods det fine løv - store blomsterskærme. Giv den dog tid; den har først nået sin perfekte størrelse efter minimum et år, men blomstrer allerede overdådigt det første år.

Blomsterskærme sidst i november

Som mange andre vortemælk kræver denne også sol og veldrænet jord. Men ellers er den ekstremt hårdfør. Jeg har som nævnt kunder, der købte den for 10 år siden og stadig har den i haven, og hvor den nu efter så mange år har fået en imponerende størrelse. Ellers er det ikke en af de vortemælk, der breder sig hurtigt.

Tid til mistelten

I hvert fald tid til at nyde den, for julen nærmer sig :-) Og har man sin egen mistelten, er man for alvor heldig! Det har jeg ikke - ikke helt i hvert fald. Men jeg har to Rød Ingrid Marie æbletræer med små mistelten-skud. For det tager tid. År.... De små skud har nu ét bladsæt, og det har vel taget et par år, tror jeg.

De klistrede hvide frø sættes på træet omkring februar - du kan også lave et lille snit i barken, hvori du gemmer frøet. Vælg en yngre og ikke for tyk gren. Jeg var så heldig at få frøene foræret af en kær haveven, men i min tidligere have ved Århus brugte jeg frøene fra den indkøbte mistelten, og det fungerede faktisk også fint.

Det er en fordel at sætte mange frø på forskellige frugttræer. Langt fra alle vil spire. Men når de gør, er det et mirakel - føler man næsten - og udsigten til en kæmpestor mistelten i eget træ, er den lange ventetid værd :-)

For at misteltenen sætter frø, skal man have både en hun- og en hanplante. Tiden vil vise, hvad mine har tænkt sig at være.

Lille mistelten titter frem i mit Ingrid Marie æbletræ

Jeg kan jo godt gå hen og blive lidt misundelig på min søsters mistelten, som hun faktisk også selv har sået i et æbletræ. Den er kæmpestor, og den findes i en have i Risskov ;-) 

Er du en lidt for utålmodig sjæl, kan du købe et træ med mistelten - Kalundborg Planteskole er eksperten.

Mistelten er sjælden i den danske natur, men den findes adskillige steder i Europa; bl.a. i Frankrig, hvor du ser de enorme, vildtvoksende planter mange steder i landet.  

God fornøjelse - og glem nu ikke kysset til jul! ;-)

Mød hos til marked i Vedbæk 30-31. maj

Vi, Staudefeen, har sammen med Storkenaeb.dk/Caroline Mathildestiens Planteskole, Havegalleriet og By Helle Nørby arrangeret en dejlig have- og staudeweekend med salg af alt inden for haven - se annoncen nedenfor.

Program, tidspunkt og adresse finder du her.


OBS!!! Vi har desværre ikke plads til flere forudbestillinger, så du må se, hvad vi ellers har taget med ;-)

Håber, vi ses.

Havedag 16. maj kl. 10-16 hos Staudefeen

Køkkenhaver i Holland

Det er nu, vi skal tænke i køkkenhave; der skal sættes løg, sås forskellige urter, forspires i drivhuset osv., og så er det altid godt med lidt inspiration. Jeg elsker hollændernes opfattelse af køkkenhave-indretning - sikkert inspireret af englænderne. Symmetri og så finurligheder, originalt pynt med funktion såsom rabarberdrivpotterne, plantestativer, obelisker osv. Blomster, stauder og urter i smuk samhørighed.


Sidste år besøgte vi to gode steder i Holland; Boschhoeve Planteskole med tilhørende besøgshave samt Bingerden haveudstilling som også har stor tilhørende have/park. Haveudstillingen er i år den 19-21. juni.

Let's get inspired! :-)

Boschhoeve

Bingerden